Fordele ved en centralstøvsuger
Der er især tre gode grunde til at vælge en centralstøvsuger, nemlig at den giver et sundere indeklima, den er støjfri og den er utrolig komfortabel at bruge.
Sundere indeklima
En centralstøvsuger sikrer dig et allergivenligt hjem og et sundere indeklima. Ved almindelige støvsugere, robotstøvsugere og lignende vil der altid blive blæst noget af den beskidte luft tilbage ud i huset. Det giver en ubehagelig lugt af gammelt støv og skidt, der bliver blæst ud i alle husets rum. Det er ikke tilfældet med en centralstøvsuger, hvor alt støv og skidt bliver suget helt ud af huset, og derfor er centralstøvsugeren ekstremt astma- og allergivenlig. Hvis du lider af husstøvmideallergi eller astma, kan du opleve en væsentlig forbedring ved at vælge en centralstøvsuger. Du vil opleve færre gener under selve støvsugningen, men også efterfølgende, fordi snavs og skidt er blevet fjernet helt fra stue, køkken/alrum og andre opholdssteder i huset.
Ingen støjgener
Da motoren i centralstøvsugeren er placeret enten på loftet, i garagen eller i redskabsrummet, bliver støjgener minimeret. Derfor kan du nemt høre musik, se fjernsyn eller tale med familien, mens der bliver støvsuget, fordi centralstøvsugeren er så støjsvag.
Ingen lugtgener
Med en centralstøvsuger vil du opleve, at dit hus altid dufter rent, fordi snavs, skidt og støv bliver suget helt ud af boligen. I samspil med ventilationsanlæg, som ofte er en del af nye huse, vil du få et hjem, der altid dufter rent. Du vil også undgå kontakt med gammelt og nyt støv, imens du støvsuger, fordi støvet med det samme bliver suget væk.
Komfortabel og ergonomisk
Vores centralstøvsugere er lig med komfort, for det eneste, du skal have med rundt i huset, er selve slangen. Motoren er placeret på loftet, i garagen eller i redskabsrummet, så du slipper for at slæbe rundt på en tung motor, der ridser døre, vægge, karme og møbler. Du skal heller ikke skifte stikkontakt en masse gange i løbet af støvsugningen, da slangen til centralstøvsugeren er nøje udmålt efter husets størrelse.
En anden form for komfort ved centralstøvsugeren er, at den sjældent skal have skiftet pose. Poserne i støvsugeren er teflonbehandlet, så støvet falder til bunden af posen og ikke kan sætte sig på siderne. Når posen en sjælden gang imellem skal skiftes, har man ikke kontakt med støvet, og skiftet er hurtigt at klare.
Robotstøvsuger eller centralstøvsuger?
Robotstøvsugeren er rigtig nem at bruge, især fordi det er en robot – for det vil jo sige, at den gør arbejdet for dig. Ikke så dårligt. Robotstøvsugeren kan indstilles, så den f.eks. støvsuger, mens du er på arbejde, og den kan styres via en app. Den optager heller ikke megen plads i huset og har egentlig kun brug for et sted at lade op til nye rengøringsudfordringer.
Robotstøvsugeren har dog også enkelte udfordringer. Den dur f.eks. ikke på trapper, møbler, i biler, på lister osv. Den kan også sætte sig fast i ledninger eller blive fanget i diverse forhindringer, som ikke er blevet fjernet fra gulvet. Og selvom robotstøvsugeren klarer meget rengøringsarbejde for dig, så slipper du ikke helt. Den kræver nemlig vedligeholdelse, da den en gang imellem skal tømmes, og filtre, børster og hjul skal renses. Filteret skal desuden være af høj kvalitet, så robotstøvsugeren ikke spreder partikler over grænseværdien.
Robotstøvsugeren kan således aldrig erstatte en manuel støvsuger, for den kan simpelthen ikke komme godt nok til og er ikke helt effektiv nok. Derudover er den ikke ligeså allergivenlig som en centralstøvsuger og kan ikke forbedre indeklimaet som en centralstøvsuger.
Når det så er sagt, så er robotstøvsugeren et rigtig godt supplement til centralstøvsugeren, fordi den kan sættes til, når man tager på arbejde, og for det meste have klaret den overfladiske rengøring, når man kommer hjem igen. På den måde er der altid rent og pænt, og når den grundige rengøring så skal klares, er centralstøvsugeren klar til at spille med musklerne.
Fordele ved centralstøvsugeren
Til den mere grundige rengøring er centralstøvsugeren perfekt fordi:
- Centralstøvsugeren er utrolig allergivenlig og forbedrer indeklimaet markant
- Centralstøvsugeren er støjfri, fordi motoren er placeret på loftet, i garagen eller med en lyddæmper i bryggerset.
- Den er nem at bruge, fordi det kun er slangen, der skal med rundt i huset og ikke en motor.