Gode råd om centralstøvsugere

Sådan får du mest ud af din centralstøvsuger

 

Vi elsker centralstøvsugere og håber altid, at vores kunder bliver glade for deres støvsuger. For at være sikre på dét, har vi samlet nogle tips og tricks til at gøre oplevelsen med en ny (eller ældre) centralstøvsuger så god som muligt. Der vil altid være forskel på, hvordan man foretrækker at bruge sin centralstøvsuger, så du skal selvfølgelig altid gøre det, du finder mest naturligt og nemmest. De følgende råd, tips og tricks bygger på vores erfaringer fra forskellige kunder, og det vi selv har oplevet gennem mange år med en centralstøvsuger i hjemmet.

 

Her kommer vores bedste råd til dig, der har centralstøvsuger:

 

  1.  Rigtig mange synes, at det er rarere at have støvsugerslangen i en bed roller under sengen end på et slangeophæng. Det behøver ikke nødvendigvis at være en bed roller, men kan også være en større skuffe. Det er nemlig lettere at ringle slangen på gulvet end på slangeophænget. Hvis det ikke er en mulighed at have slangen i en bed roller eller skuffe, kan du bruge tip 2, 3 eller 4.
     
  2.  Hvis du bruger et slangeophæng, så rul slangen sammen på gulvet. Det vil sige; lav 3-4 ringler på gulvet, og hæng derefter slangen op på ophænget. Det er meget lettere end at gøre det direkte på ophænget.
     
  3. Hvis du bruger slangeophænget, så sørg for, at det hænger i skulderhøjde (medmindre du er meget lav). På den måde kan du lave store ringler i stedet for små. Jo større ringler, jo nemmere at pakke ud og ind (se billede 1). Husk også, at slangeophænget kan hænge bag en dør eller i et redskabsrum, så det er lettere at komme til slangen, end hvis den hænger i et kosteskab. 
     
  4. Når du skal støvsuge, så ”gå slangen ud” – dvs. læg den ud i de 3-4 ringler, inden du støvsuger (se billede 2). På den måde vil den ikke så let sno sig undervejs i støvsugningen. Hvis du har store problemer med, at slangen snor sig, kan et slangeovertræk hjælpe.

Billeder med støvsugerslanger

 

Hvis du har andre gode råd eller erfaringer, du har lyst til at dele med os, så send dem til os på mail@x-dust.dk.

 

Vi håber, at du kan bruge vores tips, og at du vil nyde at gøre rent med din centralstøvsuger. Hvis du vil vide mere om de mange fordele ved en centralstøvsuger, kan du læse med her.